Afskrift af Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 2
Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 2

Hvervning er Tilvejebringelsen af Personel til Hærene ad Frivillighedens Vej, ledsaget af et bestemt Kontraktsforhold, idet den Hvervede forpligter sig til Tjeneste i en vis Tid moden Godtgørelse i rede Penge ell. mod Tilstaa-elsen af visse Goder. H. anvendtes allerede i Oldtiden, saaledes indfører Grækerne den under Perserkrigene. Alexander den Store anvender H. til Kompletering af Hæren, og i Rom indføres den af Marius. I Slutn. af Kejsertiden har H. i Rom faaet et saadant Omfang, at de rom. Hære da i Hovedsagen bestaar af lejede Barbarer. H. holder sig under Riddertiden, men Lejetropper spiller dog i Kampen en underordnet Rolle. Fra 1300—1500 har Opbud bl. Landets egne Beboere kun i Schweiz, England og Bohmen nogen Bet., hvor imod Lejetropperne spiller en stor Rolle i Kampene. Særlig Schweizerne lod sig i denne Periode leje ud, men der findes andre be kendte Lejetropper, saaledes de ital. Condottieri, de franske Auenturiers og mod Periodens
Slutn. de tyske Landsknægte, der faar deres Blomstringstid fra 1500 til henimod Midten af 17. Aarh., i hvilket Tidsrum
Soldtropperne, der for en Tid lang rekruteredes af den | fattige Adel, danner Hovedbestanddelen af Hæ- I rene. Naar en Fyrste i den Tid behøvede Trop- j per, udnævnte han en anset Krigsmand til sin Feltoberst eller Felthauptmann og forsynede ham med et Patent’med Fuldmagt til at hverve et Regiment Landsknægte. Fyrsten var denøverste Krigsherre og overtog alle Omkostninger ved H. og Underhold, medens alt øvrigt paahvilede Feltobersten. I 17. Aarh. vinder Udskrivningen mere og mere Terrain, og Hærene tilvejebringes nu indtil 18. Aarh.’s Slutn. dels ved Udskrivning og dels ved H., der imidlertid træder mere og mere i Baggrunden (endnu ved Slutn. af Frederik II’s Regering udgør de hvervede Tropper dog c. Yz af den preuss.
Hær). I 19. Aarh. er H. i Hovedsagen indskrænket til Dannelsen af Kolonialtropper, men finder dog endnu delvis Sted, ellers tilvejebringer man nu saa godt som overalt Hærene ved Udskrivning. De hvervede Tropper besad p. Gr. a. den som oftest lange Tjenestetid stor Dygtighed, men en hvervet Hær har iøjnefaldende Mangler, den er for det første for dyr, da man for at kunne faa tilstrækkelig Tilgang maa yde de Hvervede lige saa gode Vilkaar, som de kan skaffe sig ved det borgerlige Erhverv, hvorfor Nutidens Krav om store Hære ikke kan opfyldes ved H., og for det andet er den hvervede Soldat, naar han ikke længere er i Besiddelse af de legemlige Egenskaber, som Soldaterstanden kræver, og derfor maa udtræde af Hæren, ikke synderlig vel skikket til at bryde sig en Bane i det borgerlige Liv.
De Mellemveje, som man i enkelte Stater gik for at bøde paa Manglerne ved H., raadede kun tildels Bod paa disse (i England H. paa kortere Aaremaal, i Sverige Tildeling af Jord [se Inddelningsverke t]). Heller ikke en Blanding af Værnepligt og H. har vist sig synderlig heldig, saaledes naar man har foretaget en militær Kolonisation af erobrede Landstrækninger, idet der tildeles Befolkningen Jord, mod at den vaabendygtige Del af den forpligter sig til Krigstjeneste med. egen Udrustning (den tidligere østerr. Militær grænse, de donske Kosakkers Territorium). — Danmark tilvejebragtes den vestindiske Hærstyrke ved H. I Norge dannedes tidligere — lige til 1866 — de garnisonerende Afdelinger gennem H.

B. P. B.