DET DANSKE
JORDEMODERVÆSENS HISTORIE
AF
GORDON NORRIE
I.
16.aarhundrede. Ordet jordemoder. Kirkeordinansen af 1537. - Peder Plade. - Jørgen Simensøn. - Christiern Pedersen. Henrik Smid. Jordemødre i 16. aarhundrede............................................................................................................................................................... 11
II.
17. aarhundrede. - Simon Paulli. - Forslag til medicinalordning. - Thomas Bartholin. - Første jordemoderexamen. - Klage over jordemødre. - Christian V’s danske lov. - Kirkeritualet 1685 med jordemodered. Niels Mikkelsen Aalborgs lægebog. Den første jordemoderbog 1688. - Jordemødre i 17. aarhundrede .............................................................................................................................................................. 20
III.
18. aarhundrede. Politimester Rasch’s klager. Eichel stadsfysikus. - Eichel’s klage. Kommission nedsat 1713. - Forordning 30. november 1714. Johannes de Buchwald. - Philip Hacquart ,,den unge....................................................................................................................... 32
IV.
Simon Grügers forslag om en fødselsstiftelse og jordemoderskole 1726. Fødselshjælpere blandt læger. Balthazar de Buchwalds jordemoderbøger. Buchwalds klage over forholdene paa Lolland. - Elias Müllers forslag for Sjælland. Bertel Wichmands for Aalborg. Johan Eichel den yngres for Fyn. - Anchersens for Ribe. - Jens Bing sen. og jun. og forslag om ansættelse af en direktør for jordemodervæsenet. — Forslag til medicinalordning 1740. Forslag fra jordemoderkommissionen 1741, 1742 og 1744. Omkostninger ved jordemoderexamen og fordobling af antallet af jordemødre i København. - Reskript 3. maj 1743. - Forslag til medicinalordning 1752....................... 38
V.
Jordemødres forhold. - Jordemoderkommissionens protokol - Anna Sibylla og Bente Pedersdatter.
Anna Marie Schwartz. - Lisbeth Thomsen (kvaksalver). - Sophie Charlotte Flemming. - Inger Marie Heegaard. - Marie Svendsen. - Jødisk jordemoder. - Ugifte jordemødre. - Understøttelseskasse................................................................................................................ 49
VI.
Det frie jordemoderhus. - Fødselsanstalten paa Frederiks hospital. - Christian Johan Berger. Fødselsanstalten skænkes til medicinsk fakultet, Berger professor. - Bergers lærebog. - Bergers forslag til medicinalordning................................................................................. 57
VII.
Mathias Saxtorph docent i fødselsvidenskab og overlæge, derpaa professor. - Saxtorphs lærebog. - Enkedronning Juliane Marie og den nye fødselsstiftelse. - Overjordemoderen. - ,,Gjordemoder...................................................................................................................... 68
VIII.
Forholdene omkring i landet. - Nordsjælland. - Sorø amt. - Amager. - Præstø. - Lerchenborg. - Møen. - Lolland. - Viborg amt. - Taxt for jordemødre og straf for at benytte uexaminerede. - Modstand paa landet mod de examinerede jordemødre........................... 77
IX.
Callisens beskrivelse af jordemoderforholdene ved overgangen til 19. aarhundrede. - Tavshedspligten gælder kun, naar det er til fordel for moderen. Jordemoderbrevets ordlyd og instruxen 1797. Examinationsprotokol. - Omordning af jordemoderkommissionen 1795. - Oprettelse af sundhedskollegiet 1803, særlig examenskommission. - Jordemødrenes indberetning om dødfødte børn................................ 87
X.
Mathias Saxtorph dør, Sylvester Saxtorph professor og overlæge. - Overjordemødrene. Læredøtrene. - Afgifterne for examen og honorar til overlæge for private elever. - Anonym klage over forholdene 1836. - Saxtorphs forsvar. - Sylvester Saxtorphs død. Levy professor. - Klage over Levys korporlige revselse af læredøtre....................................................................................................................................... 95
XI.
Reglement for jordemodervæsenets indretning og bestyrelse i begge rigerne, København undtaget, af 21. november 1810 Jordemoderinstrumenter - Ugift, som har født, kan antages som læredatter. - Færøerne. - Klager over jordemoderundervisningen, Levys svar derpaa og forslag til forbedring, hvorefter fra 1843 aftenskole for læredøtre, kongekonerne fritages for husarbejde, medens deres læretid indskrænkes til maaneder, der indføres to examenskarakterer, præmier samt edsaflæggelse efter examen.............................. 112
XII.
Barselfeberepidemierne i fødselsstiftelsen. Aarsagerne dertil søges mange steder. - Stiftelsens mangelfulde vandforsyning. - Følger af mangel paa vadskevand. - Semmelweiss og Levy. Levy dør, Stadfeldt professor. Den antiseptiske saarbehandling. - Stadfeldts betydning for menneskeheden. – Barselfeberstatistik fra 1932................................................................................................................................ 121
XIII.
De vigtigste hovedpunkter i den nyeste tid. Stadfeldt dør, Leopold Meyer professor. Særlig lærer for jordemødrene. - Overjordemødrene. Læredøtrenes forhold. - Distriktsjordemødrenes forhold. - Tilbageblik ....................................................................................... 128